tirsdag den 1. december 2015

Madonna af Edvard Munch



Madonna                     Edvard Munch 1893.1894


Edvard Munch:
Edvard Munch, født 12. december 1863 og død 23. januar 1944. Han var en norsk maler og grafiker. Han var søn af Peter Andreas Munch – han begyndte at male som 17 årig. Hans mor døde af tuberkulose efter en række fødsler, da Edvard var 5 år gammel.


Det denotative niveau:
På billedet ser man en kvinde uden tøj. Hun har mørkt hår og en rød glorie på hovedet. Nede i venstre hjørne ser man et meget lille menneske. Der er også en rød ramme omkring hende.

Det konnotative niveau:
Seksualitet, og kunsterens eget ambivalente forhold til kvinder. Hun udstiller sin krop meget køligt. I den røde ramme ligner det, at der svømmer sædceller rundt omkring hende. Den seksuelle tolkning sætter meget fokus på det lille bange menneske nede i hjørnet. Er det et foster? Er det en sædcelle? Eller er det en mand som leverer spermen til at kvinden kan udøve sin magt over liv og død?

Den røde farve er som blod. Udover det, er der en sort baggrund. Sort kan være sofistikeret, elegant og mystisk og forbindes ofte med magt, død og ondskab.

Den tilfører følgende positive energier:
Dramatisk, klassisk, engageret, seriøst, magtfuld, autoritær, seksuel, raffineret, formel, elegant, rigdom, dyb stilfuld og god som teknisk farve.

Negative påvirkninger:
Mystik, frygt, ondskab, anonymitet, ulykke, sorg, anger, vrede, uvidenhed, kulde og bevidstløshed.

Rød repræsenterer alt, der er intenst og lidenskabeligt.

Den tilfører følgende positive energier:
Spænding, energi, passion, lyst, begær, bevægelse, hastighed, styrke, sundhed, held, kraft, varme, kærlighed og intensitet.

Negative påvirkninger:
Aggression, fare, ild, blod, krig, vold, revolution, overvældenhed og ophidselse.

 

Myggestik


Myggestik

 
Søskendeforhold:
Han nyder at være tæt på sin søster og han har det allerbedst når de er sammen.
Han bliver meget jaloux, hvis hun bruger mere tid på andre fyre end ham. Han vil hellere være sammen med sin søster end at være for sig selv. Det virker meget som om, at han føler han ejer hans søster, og der er ingen andre der skal være sammen med hende.

Mor og søn:
Hans søster og ham bruger deres tid i sommerhuset, hvor de bagtaler deres mor, fordi de ikke bryder sig om hende.
Mens han er på hospitalet bliver han sur på hans mor, fordi hun pylrer om ham. Hvilket kan få ham til at føle sig hjælpeløs, fordi han ikke kan gøre så mange ting selv.

Han bliver sur på hende, fordi hun sparer hele tiden. F.eks. da hun kommer med mad til ham og han ikke kan spise det hele, så spiser hun resten selv.  Han bliver sur på hans mor, fordi hun er nærig omkring næsten alt, og der er intet der må gå til spilde.

Da han kommer hjem fra sommerhuset med sin søster, ligger der en besked til ham fra hans mor, hvor der stod, om han ikke snart kom hjem for at besøge hende. Han sletter beskeden og sætter musik på. Det viser at han tager afstand fra sin mor.

Tema:
Familie, død, kærlighed, sygdom, sorg, jalousi, flugt fra virkeligheden, uvished.

Kondens


Kondens analyse

Tema:
Utroskab, følelser, graviditet, penge, alkoholmisbrug og vrede

Tid og sted

Novellen foregår over en længere periode - minimum et halv år, da han både arbejder i Aarhus, Skagen og tilbage til Aarhus. Under det forløb af tid, når han også at opleve mange ting, både hans affære med Suzanne, hans vilde fester i Skagen, hvor han er sammen med Natasja og så tilbage på arbejdet i Aarhus.

Tiden passer meget godt til den tid vi er i nu. Et helt normalt Aarhus liv, hvor hovedpersonen bor forskellige steder, og har måske lidt svært ved at få styr på sit liv og ikke rigtigt ved hvad han vil. Men samtidig ved han også godt, hvad han vil ende ud med. Han er godt stillet i forhold til sine venner og bekendte. Hans forhold til hans mor er okay, men han snakker ikke så meget med hende, mest pga. hendes nye kæreste. Faderen hører man ikke noget om.


Personer                                                                                                              

Hovedpersonen René:
Han er en tynd og muskuløs fyr i 20’eren, der lige har tilbragt 6 måneder i Thailand. Han er uddannet kok i Skagen, og bor i løbet af novellen både ved hans bror, mor og i en vens lejlighed. 

Tjenerne Suzanne:
Suzanne er en smuk kvinde i slutningen af 30’erne, med langt sort hår, der gerne vil have børn, men det kan hun ikke. Hun kan godt lide vin og kan lide at slå sig løs. Hun har både haft en affære med Milo og René, uden hendes mand Erik ved noget omkring det. Hendes forhold med Erik går meget dårligt, de skændes for det meste og aldrig er sammen, da han også arbejder meget. Men hun gider ikke forlade ham, da hun ikke ejer noget selv udover hendes tøj og et spisebord og fordi han har mange penge.

Bartenderen Milo:
Er en sort bartender som arbejder på resturanen i Aarhus, hvor René også arbejder noget af tiden. Han er gode venner med René og de snakker godt sammen. Han har også haft en affære med Suzanne. Men hun droppede ham senere hen, fordi hun blev gravid og mistede barnet. Under novellen er hans kæreste høj gravid og føder da han er i Skagen, hvor de senere mødes fordi Milo er i sommerhus der.

Renés bror, Thomas:
Det er hos ham René bor i starten og ham han søger hjælp ved. Han ender også med at blive onkel til hans barn.
Han har en kone som er gravid, og de bor sammen.

Referat

Novellen handler om René som er uddannet kok, og om hvordan han udvikler sig efter han er tilbage i Danmark, efter 6 måneder i Tailand.
Han vender tilbage fordi han ikke har flere penge. Så han starter som kok i restaurant i Aarhus.
Han kender chefkokken, Jesper, som har skaffet ham jobbet. På arbejdet møder han tjeneren, Suzanne, som han bliver forelsket i, og ender med at få en affære med hende. Trods af hun har en mand, som hun ikke vil forlade for René fordi han ikke har penge og hun synes ikke, at han har styr på sit liv.
René vælger så senere at flytte op til sin mor som bor i Skagen og arbejde sommeren over, hvor han stod i lærer.

Da hans gamle arbejde ikke længere havde brug for ham, før det nye, havde han bosat sig ved sin bror Thomas og hans kæreste der var gravid. Over sommeren finder han en dame som hedder Natasja, og hun er lidt hippie, så han er sammen med hende indtil han tager tilbage til sit gamle job i Aarhus.
Da han kommer til Aarhus flytter han ind i sin vens lejlighed. Men han bliver uvenner med Suzanne, og da han så vil konfrontere hende, finder han hende grædende på hendes badeværelse dækket i blod og lugter af vin.
Hun har endnu engang mistet et barn. Denne gang Renés barn. Det ligger i toilettet, og de kommer op at skændes og det ender med René tager barnet, vikler det ind i et håndklæde og begraver det ude i en skov.

Analyse af læserbrev


Analyse af Kvindens ansvar

Bestem teksttype:
Læserbrev

Bestem afsender – modtager
Afsender: en 16 årig gymnasieelev ved navn Ebrahim Said.
Modtager: (kvinder.) eller alle.

Hvilket emne behandler teksten?
Let påklædte kvinder er selv ude om voldtægt.

Giv et kort referat:
I følge Ebrahim Said bør danske piger være bedre til at forebygge voldtægter. Han mener bl.a. at danske piger skal tænke sig om, når de går i byen, især ang. deres påklædning, da han ofte ser piger i meget udfordrende tøj i byen. "For hvis hun med sin mavebluse, kavalergang og buser med huller i stik mod alle odds går alene igennem en park eller mørke, farlige gyder, bærer hun så sandelig også et medansvar", skriver Ebrahim i hans indlæg.

Hvad er tekstens budskab - konklusion?

"Voldtægt er ikke udelukkende gerningsmandens ansvar. Ofrene bærer ofte deres egen del af skylden." Det er budskabet i læserbrevet, skrevet af Ebrahim Said.

Hvad er tekstens hensigt?Påvirke - opinion: Ebrahim påvirker rigtig meget og rigtig mange med hans udtalelser, og giver udtryk for hans holdninger.
Komposition (opbygning)
Artiklen findes ikke online, men her er der et enkelt billede af, hvordan det så ud med overskrift, manchet osv.
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Sprog
Det er meget hverdagssprog. Det er nemt at forstå, og der er en del lange sætninger, dog også få korte.
Han har et godt ordforåd ift. hans alder, og især hvis man kigger på andre 16 åriges ordforåd, så rækker hans en del længere

Læserbrev

Læserbrev

Letpåklædte kvinder er selv ude om voldtægt? Arg, det tror jeg ikke. En 16 årig studerende dreng fra København, har skrevet et indlæg som har sat en kæmpe debat i gang. Selvfølgelig er der kommet en masse problemer, fordi hans holdning til tingene er det mest forfærdelige jeg længe har hørt. Han mener, at hvis du vælger at gå mere eller mindre påklædt gennem indre by klokken to om natten, så udfordrer du skæbnen. Du ved selv mere end nogen anden, at risikoen for at blive voldtaget er usandsynligt høj. Netop pga. din påklædning og det, tøjet udstråler.
En kvinde beder aldrig selv om det, ligegyldig påklædning eller udstråling. Om hun har tørklæde på eller ej, så burde det ikke have nogen som helst betydning! Det kan godt være, at han nævner at mænd absolut ingen ret har til at begå overgreb. Men kvinder deler også en del af ansvaret, hvis de bliver et offer for det? Aldrig har jeg været så rasende over at læse en artikel.
Voldtægt er ulovligt, så det betyder at kvinder ikke skulle bekymre sig om at blive voldtaget i første omgang. De skulle ikke bekymre sig om hvad de havde på af tøj, hvordan de opførte sig, eller hvordan de snakkede – fordi de burde vide, at de ikke bliver voldtaget. Det er aldrig offerets skyld, hvis vedkommende er blevet voldtaget. Det er simpelt det forkerte tidspunkt og det forkerte sted.
Din påklædning er ikke et ”ja” til sex med andre. Et nej er et nej, og det er ikke noget din påklædning viser!